kulturnatten-paa-kulturforsy

Kulturnat med overnaturlige kræfter


Smag, tal, mal, lyt og se – sanserne bliver for alvor sat i spil, når Kulturforsyningen i Voldgade slår dørene op for et brag af en kulturnat. I samarbejde med Bobleriet har Teatret Masken, CultHus, Ungdomsskolen, Guldborgsund-bibliotekerne og Nykøbing F Aftenskoler stukket hovederne sammen og sammensat et spændende og mangfoldigt program for unge og voksne til den årlige kulturnat, der finder sted fredag den 30. september. Herlighederne er naturligvis støttet af Bobleriet.

Løjerne går i gang kl. 18.30, hvor Teatret Masken og Guldborgsund-bibliotekerne holder en halv times samtalesalon for unge med tema om det overnaturlige: Hvad betyder det for dig? Ungdomsskolen og CultHus fortsætter med emnet, når de kl. 18.30 til 22.00 holder åbent billedværksted med fokus på åndelige fænomener og skytsengle.

Uden mad og drikke…
Skulle du undervejs gå hen og bliv sulten, er der også råd for det. Aftenskolen har nemlig fået en masse lækkerier af Kvickly, som de griller fra 18.30 til 22.00.

Er du til musik og teater? Så kig forbi, når aftenen fortsætter med reggaekoncert og en medrivende teaterforestilling. Kl. 19.00-19.15 kan du få en smagsprøve på aftenens band, Kinga & The Reggaelution med den drivende kraft og frontfigur Charles Kinga. Bandet byder på klassisk reggae og en attitude, der matcher deres talent. Kan du lide, hvad du høre, kan du opleve hele koncerten med Kinga & The Reggaelution, når de giver koncert kl. 21.30 til 23.30 i cafeen.

Uddrivelse af teatret
Åndemaneri, eksorcisme og renselse af hjemsøgte lokaliteter præger i den grad programmet kl. 19.30 til 21.30. Skuespiller Mads Wille og mentalmagiker Anders Lund har gennem mange år studeret hypnose, tankelæsning og psykologisk magi. I deres forskning er de gentagne gange stødt på beskrivelser af seancer og urgamle ritualer, og i fællesskab med publikum efterprøver de fænomeners realitet og foretager en såkaldt uddrivelse på Teatret Masken i forestillingen ”Uddrivelsen”.

Det er gratis at deltage i aktiviteterne på nær i teaterforestillingen, som kræver billet. Dog er der 50 fribilletter til de hurtigste unge mellem 13-25 år. Læs mere om, hvordan du sikrer dig din gratis billet og om billetkøb her