IMG_3711_1

Bobleriet klar til flere ansøgninger


Har du en god idé til en aktivitet for børn og unge i kommunen? En aktivitet, der fremmer dannelse og fællesskab og favner bredt geografisk i Guldborgsund Kommune? Så kan du søge midler hos Bobleriet.

Guldborgsund Kommunes kulturelle satsning med dannelse i centrum har i 2018 en pulje på 400.000 kr. til projekter for børn og unge i kommunen.

Styregruppen vurderer ansøgninger fire gange om året i marts, juni, september og december. Det for at sikre, at der er støtte nok til hele året – også hvis du har en god idé sidst på året. Deadline er første søndag i måneden.

Du finder ansøgningsskemaet, der skal udfyldes for at komme i betragtning til midler her

Mere info om tilskud
Vil du gerne vide mere om Bobleriet og om, hvordan du søger midler, så kig forbi Guldborgsund Kommunes tilskudsarrangement i Byrådssalen på Rådhuset torsdag den 1. marts kl. 18.00 til 20.00 – alle er velkommen. Husk, at vi skal have din ansøgning for dette kvartal senest søndag den 4. marts.