Emneugen Sundhed & Det gode liv er for elever i 0.- 4. klasse. I løbet af de fire dage emneugen varer, vil alle 130 børn deltage i de syv forskellige værksteder:
• Fodbold/idræt (to værksteder), hvor det sociale aspekt er i fokus i den ene workshop og motorikken i den anden
• Billedkunst med fokus på venskab
• Drama, hvor de unge deltagere skal lære om kropsprog
• Tegneserier ud fra udtryk
• Musik og sangkor
• Yoga/mindfulness
Eleverne er inddelt i grupper og hver gruppe har hver især en lærer/pædagog tilknyttet.
Formål
Formålet med emneugen er at give eleverne fra 0.-4. klasse et godt indblik i flere af kulturens facetter og på den måde være med til at udvikle elevernes horisont samt at skabe fællesskaber på kryds og tværs gennem kultur og dannelse.
Hvornår: Tirsdag den 17. maj til fredag den 20. maj
Samarbejdspartnere: DBU Lolland-Falster, Bobleriet, Carina Jo Sivager, Meptek, Live fra Lolland, Body Soul & Mind Platform, Eskilstrup Skole, Guldborgsund Musikskole mm.