Indlæser Arrangementer

« Alle Arrangementer

  • Denne arrangement er passeret.

Workshop om mobning og diskrimination

20. marts 2018 - 20. april 2018

Fucking Åmål

Sammen med Bobleriet udbyder Teatret Masken workshoppen “Mange siger bøsse eller lebbe som skældsord”. En workshop, der giver eleverne redskaber til at bekæmpe mobning og diskrimination i folkeskolen.

Det er Normstormene, der står for workshoppen, som er tilbud til 7. klassetrin i Guldborgsund Kommune. Den to timer lange workshop, der foregår i klasselokalet, tager udgangspunkt i forestillingen “Fucking Åmål”, som spiller på Teatret Masken og det er derfor en forudsætning, at klassen har set forestillingen for at få besøg af Normstormerne.

Om workshoppen
Workshoppen med Normstormene er baseret på dialog og elevinddragelse og indbefatter:

  • Øvelser om normer, kønsidentitet og seksuel orientering, rettigheder, diskrimination og mobning
  • Refleksion om samfundets, skolens, klassens og egne normer og privilegier
  • Udvikling af konkrete handlemuligheder i mødet med mobning og diskrimination

Formål
Eleverne får mulighed for at arbejde med en mere nuanceret forståelse af køn og seksualitet og selv være med til at udvikle konkrete redskaber til at modarbejde mobning og diskrimination, så klassen bliver et tryggere sted for alle, uanset kønsidentitet, kønsudtryk og seksuel orientering.

Hvornår?
Workshoppen udbydes tirsdag til fredag kl. 10 til 12 i uge 12, 14, 15 og 16.

Tilmelding
Tilmelding kan ske på telefon 5473  2732 eller på mail: info@masken.dk. Husk at oplyse navn, telefonnummer og mailadresse på læreren, skole, samt ønske om tidspunkt for workshoppen. Sidste frist for tilmelding er tirsdag den 6. februar kl. 12.00.

Teatret Masken står for koordineringen og gør deres bedste for, at klassen får den ønskede dato. Workshoppen udbydes efter først-til-mølle princippet. Dog er det som nævnt en forudsætning, at klassen har set forestillingen “Fucking Åmål”.

Målgruppe
7. klassetrin i Guldborgsund Kommune

 

Læs mere om workshop med Normstormerne (PDF fil)

Detaljer

Start:
20. marts 2018
Slut:
20. april 2018
Arrangement Category:
Arrangement Tags:
, , , , , , , , , , , ,