Rester kan gemmes, hvis de hurtigt kommer på køl, og hvis de ikke har stået fremme for længe. Alt, hvor du ikke kan huske eller regne ud, hvor længe det har stået ude, skal du smide ud. Pak det, du vil gemme, i små portioner, så snart gæsterne er gået, eller tidligere, hvis aftenen trækker ud. Det, der har stået ved bordet hele aftenen, og som er letfordærveligt, hører ikke til blandt resterne.
Guiden er en tjekliste, du kan køre igennem sent på aftenen, når du er træt. Den giver ikke faste holdbarhedsdage for hver ret, for dem kan vi ikke dokumentere. Den giver dig i stedet en fremgangsmåde og henviser til Fødevarestyrelsens vejledninger.
Gør klar, før gæsterne går
- Frigør plads i køleskabet. Det er der, mange planer slår fejl. Tøm det for tomme emballager og flasker, du ikke skal bruge, allerede om eftermiddagen. Et fyldt køleskab giver let en dårlig placering til rester.
- Tjek temperaturen. Fødevarestyrelsen skriver, at salmonellabakterier kan vokse ved +8 °C, men ikke ved +5 °C, og at køleskabets temperatur jævnligt bør tjekkes, så den er højst +5 °C. Brug et termometer i køleskabet, ikke en fornemmelse.
- Find beholdere og tape. Tætte bokse eller bakker med låg, tape og en tusch gør, at du kan mærke indholdet og datoen, uden at du skal huske det næste dag.
- Sæt kolde retter ud i etaper. Fødevarestyrelsen anbefaler at sætte kolde retter som laks og pålæg ud på bordet lige inden spisning, og at letfordærvelige varer ikke står for længe ude. Det gør dit arbejde med resterne lettere, fordi du har mere i køkkenet og mindre på bordet.
Sortér først, pak bagefter
Gå bordet og buffeten igennem med to kasser: én til det, der skal gemmes, og én til affald. Pak ikke noget ned, før du har sorteret. Ellers ender uvisse ting i en pæn boks, og så glemmer du, at de var uvisse.
- Smid ud: Alt letfordærveligt, der har stået fremme, og hvor du ikke kan sige, hvor længe. Smid også det ud, som gæsterne har rørt i, taget af eller drukket i, og som ikke kan skilles fra. Er du i tvivl, så kassér.
- Tjek datoer på det uåbnede: Står der “sidste anvendelsesdato” på en vare, skal den ifølge Fødevarestyrelsen altid smides ud efter datoen. Står der “bedst før”, kan du vurdere varen ved at se, smage og lugte. Datoen siger noget om varen, som den blev købt. Den siger ikke, hvordan den har det efter en aften på et festbord.
- Del op: Fordel det, du gemmer, i flere små beholdere frem for én stor gryde eller ét stort fad. Det gør nedkølingen hurtigere og gør det lettere at tage kun det, du skal bruge.
- Kom det hurtigt på køl: Fødevarestyrelsen skriver, at rester hurtigt skal på køl. Lad dem ikke stå på køkkenbordet natten over, fordi det er nemmere.
- Mærk og placér: Skriv, hvad det er, og hvilken dag det blev pakket. Sæt det, du vil spise først, forrest.
Hvad man typisk står med, og hvad man gør
| Rest | Hvis den har stået længe fremme | Hvis den har været kølet af og passet |
|---|---|---|
| Laks og andet koldt fisk | Kassér | Pak i tæt beholder, spis først |
| Pålæg og ost på fad | Kassér pålægget | Pak adskilt, kontrollér datoer |
| Gryderet og suppe | Kassér | Del i små beholdere, afkøl hurtigt |
| Salat med dressing | Kassér | Spis hurtigt, ellers kassér |
| Brød og kage | Vurdér ud fra udseende og fyld | Pak tæt; fløde- og cremefyld behandles som kølevarer |
| Uåbnede drikkevarer | Kan gemmes | Kan gemmes |
Tabellen er en grov huskeregel. Den erstatter ikke Fødevarestyrelsens vejledning, og den kan ikke vurdere en konkret ret, du har stående.
Et tænkt eksempel: tyve gæster og en rodet buffet
Regnestykket her er vores eget og har fiktive tal; det skal ikke læses som en norm. Forestil dig en fest med tyve gæster og en buffet med laksefad, pålægsfad, en stor gryde kødgryderet og en skål salat. Klokken er blevet sent. Laksefadet har stået ude hele aftenen, og pålægsfadet er blevet fyldt op to gange fra køleskabet.
Værten sorterer: Laksen kasseres, fordi ingen kan sige, hvor længe den har stået. Pålægget fra den sidste påfyldning, der stadig kun er lidt brugt og kun har været fremme kort, kan pakkes. Resten af fadet kasseres. Gryden deles i fire mindre bokse og sættes i køleskabet, så snart de er kolde nok at håndtere. Salaten med dressing kasseres. Værten tjekker til sidst køleskabets termometer og vender de nye bokse, så de står forrest. Den sidste kontrol af køleskabet er ikke et ekstra, men en del af pakningen.
Genopvarmning næste dag
Når du varmer rester op, så rør rundt og kontrollér, at maden er varm hele vejen igennem. Fødevarestyrelsen skriver om mikrobølgeovnen, at man ikke bør opvarme for store portioner ad gangen og bør kontrollere temperaturen flere steder, fordi varmen kan blive ujævnt fordelt. Små portioner i små beholdere, som du pakkede dem, gør det nemmere.
Hvis du skal købe noget til resterne
Du behøver ikke særligt udstyr, men et par ting gør forskellen. Se efter beholdere med tætte låg, der kan gå i opvaskemaskinen, og som passer ind i dit køleskab, så du kan stable dem. Mål hylderne, før du køber, i stedet for at gætte. Vil du undgå at binde dig til en stor mængde, kan du låne beholdere af gæster, der har tilbudt at hjælpe, eller bede dem tage rester med hjem i deres egne bokse. Har du brug for ekstra køleplads til selve festen, kan du læse mere om at eje, låne eller leje festudstyr.
Spørgsmål om rester
Kan jeg lade maden stå ude, til gæsterne er gået, og så pakke den?
Det er ikke en god idé for letfordærvelig mad. Fødevarestyrelsen anbefaler, at rester hurtigt kommer på køl, og at letfordærvelige varer ikke står for længe ude. Pak derfor løbende, og sæt kun lidt ad gangen på bordet.
Må jeg give gæsterne rester med hjem?
Ja, hvis maden er håndteret på samme måde, som du selv ville gøre med resterne. Pak i rene, tætte beholdere og sig, hvad der er i dem, og hvornår de blev pakket. Giv dem ikke mad med, du selv ville kassere.
Hvordan undgår jeg overhovedet at få for mange rester?
Planlæg mængderne på forhånd. I Flaskeregnestykket kan du taste antal gæster og dine egne tal ind. Hvordan du regner, forklarer guiden Hvor meget mad og drikke skal du have per gæst?. Retter, der kan laves i forvejen, kan du også holde i køleskabet, til de skal på bordet, jf. festmenu der kan forberedes dagen før.
Når du er i tvivl, og hvad guiden ikke afgør
Guiden er en generel tjekliste for private værter. Den kan ikke fortælle, hvor mange dage en bestemt ret holder sig, for det afhænger af retten, af hvordan den er lavet og opbevaret, og af dit køleskab. Den dækker heller ikke frysning, langtidsopbevaring eller mad til gæster, der er særligt sårbare over for fødevarer, for eksempel gravide, små børn, ældre eller svækkede. Her skal du følge Fødevarestyrelsens vejledninger direkte eller spørge din læge.
- Er du i tvivl om en ret, så smid den ud. Det er billigere end alternativet.
- Bliver nogen syge efter festen, så kontakt egen læge eller lægevagten og giv besked til dem, der har spist med.
- Har du spørgsmål om fødevarehygiejne, kan du bruge Fødevarestyrelsens egne sider, som er kilderne til denne guide.
Har du brug for hele forløbet omkring selve festen, finder du det i tidsplanen for værten.
